Alfred Tritant Champagne
Om Vingården
Alfred Tritant Champagne ligger i byen Bouzy i den østlige del af det Pinot Noir dominerende område, Montagne de Reims. Pinot Noir er en mørk drue, der er kendt for sin lette smagsmæssige karaktér og store modtagelighed for jordens karakteristika, der let afspejler sig i druens smag. Pinot Noir druen er glad for kølige vækstbetingelser, og har derfor særdeles gode vilkår i det nordøstlige Frankrig. Duft og smag er helt speciel, med en let violduft og mange nuancer i munden.Alfred Tritant er 100 % Grand Cru kvalificeret. Grand Cru markernes vækstforhold (kalkholdig jord, antal soltimer osv.) giver sit helt specielle præg til champagnen. Familien besidder 2,6 hektar parceller, der er gået i arv gennem generationer. De producerer lidt over 20.000 flasker årligt, og største delen af deres druer er Pinot Noir og dernæst Chardonnay.Huset er kvalificeret Vigneront Independant (sammenslutning af selvstændige vinbønder), og har været det siden 1930. Det betyder, at de fremstiller Champagne af egne druer fra egne marker, hvilket giver dem producent betegnelsen Récoltant Manipulant (RM). Hos Tritant laver man selv sin champagne på gården fra start til slut. Man dyrker sine druer, står for høstningen, sørger for presningen, udfører vinifikationen, beslutter sammenstikningen (blandingen) og udfører dégorgering, så der til sidst står en flaske klar til salg.Det er et familieforetagende, hvor den ældste søn har taget over fra sin mor, som var selvstændig vinbonde. Hun var gift med en kunstner, der ikke interesserede sig for kunsten at lave vin – kun at nyde den. Når der nu skal høstes, går hun i køkkenet, passer børnebørn og lader resten af familien klare arbejdet i marken. Hun elsker høstetiden hvor hele familien hjælper til, og der er gang i marken. ”Det er en stor familiefest, ” som hun siger.Sønnen, der nu er husets vinbonde, lader vinen ligge længe i kælderen, for at fremme druernes naturlige sødme og rundhed. Hans vin er populær, og han undgår bevidst at samarbejde med større vinindkøbere, da han er bekymret for at blive presset til at sælge sin vin, før den er klar.
Der er ingen produkter at vise.