Annisse Vingård


Om Vingården


Annisse Vingård blev grundlagt i 1999 af Niels og Dorte Frees, i starten som en 150 m2 stor hobby vingård med 55 vinstokke. Marken er senere udvidet og blev godkendt af Plantedirektoratet til erhvervsproduktion i 2006 samtidig med, at der blev indrettet vineri og en lille gårdbutik på ejendommen. I dag er marken på 400 vinstokke. Vi dyrker især de blå sorter Rondo, Regent og Castel samt de grønne Orion, Zalas Perle og Solaris.Vi stiller krav til at druerne er sunde og så modne som muligt. Så vidt muligt, under hensyn til året, skal druer og vin leve op til de frivillige kvalitetskrav i Genuine Danske Vine (GDV). I dårlige år fravælger vi hellere at lave vin af dårligt modnede druer end at lave dårlig vin! Vi producerer også vin for andre drueavlere og vineriet er godkendt til at lave vin fra økologisk dyrkede druer.  Vores vine har opnået pæne placeringer ved Dansk Vinskue og Dansk Vinshow. I 2008 opnåede vi Guld for en fadlagret Rondo og Sølv for en Rondo-Regent. I 2011 opnåede vi guld og pokal for bedste danske rødvin på en fadlagret Regent samt sølv og diplom for bedste danske vin med forlænget produktionstid, dvs. lang fadlagring, på en Rondo-Regent-Leon Millot. Vi har siden opnået særlige udmærkelser på vores vine.Vingården er åben for rundvisning, foredrag og smagning for små og store grupper efter aftale. Adresse: Præstevej 89, 3200 Helsinge.Tlf.: (+45) 48 28 58 04

Der er ingen produkter at vise.