Lena di Mezzo


Om Vingården


I 2006 købte Monte del Fra den 17,8 hektar store ejendom "Tenuta Lena di Mezzo" i Fumane, i det bakkede landskab i hjertet af Valpolicella Classico. Før i tiden opkøbte Monte del Fra sine druer til produktion af Valpolicella-vine, men i dag er de så godt som selvforsynende. Det har betydet enormt meget for råvare-kvaliteten og det sidste løft har man givet vinene ved at indlede et samarbejde med ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto. De seneste år har været en lang høst af international anderkendelse. Husets høster stor anderkendelse i det engelske "Decanter Wine Magazine", husets Valpolicella-vine har modtaget højere og højere scorer i amerikanske "Wine Spectator", i det italienske vinblad "Gambero Rosso", og nu er sågar Robert Parkers Wine Advocate begyndt at anmelde husets vine.