Pulenta Estate


Om Vingården


Et af de nye fænomener på den argentinske vinscene er Pulenta Estate. Familien Pulenta har ganske vist været involveret i vindyrkning i Argentina i en række år, men valgte i år 2000 at etablere deres eget vineri. Intet skulle overlades til tilfældighederne, så der blev investeret i nogle af de bedst beliggende marker i Lujan de Cuyo, samt i et topmoderne produktionsapperat. Således består ejendommen i dag af 135 hektar vinmarker 980 meter over havets overflade. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 16 år. Investeringen har ikke været forgæves. Vinene fra Pulenta Estate kan beskrives med et ord: ”klasse”. Det gode ved vinene fra Pulenta Estate, er så at de ikke koster som havde de klasse!